Et af Grækenlands førende hadeobjekter, Christine Lagarde, har i en tale i USA slået den forsonlige tone an. Chefen for Den Internationale Valutafond (IMF) understreger, at det er vigtigt hurtigst muligt at finde en løsning på den græske krise, og at en del af løsning skal være at slå en streg over en del af den græske gæld.
Samtidig har USA's finansminister, Jacob Lew, understreget alvoren ved at sende Obama-regeringens hidtil stærkeste appel om at skaffe en løsningen på den græske krise hurtigst muligt.




























