I disse dage er Grækenland og de andre eurolande ved at godkende den lånepakke, som skal holde landet flydende i de kommende tre år. I dag har det græske parlament godkendt pakken efter en debat, som har varet hele natten. I dag senere i dag ventes eurolandenes finansministre at træffe deres beslutning.
Ingen taler imidlertid om at lette på grækernes gæld. Det har ellers længe været et soleklart krav fra Den Internationale Valutafond, IMF, for at være med til at yde nye lån til grækerne. Det har sat spekulationer i gang om, hvorvidt IMF overhovedet er med i den nye aftale. IMF har ikke selv ytret mange ord om dette i den seneste tid.




























