Mailen, der i sidste måned landede i indboksen hos USA’s første kvindelige centralbankdirektør, Janet Yellen, var næsten et lærebogseksempel på det feministiske begreb mansplaining. Mænd, der lige skal forklare kvinder, der er betydeligt klogere end dem selv, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.
Forbrugeraktivisten Ralph Nader, der som grøn præsidentkandidat i 2000 blev berømt og berygtet for at trække stemmer, der ville have sikret Al Gore præsidentposten, argumenterede for, at centralbankens nulrentepolitik har skadet USA’s småsparere.



























