Selv om Argentina teknisk set er erklæret statsbankerot, fortsætter livet sin vante gang for de 41 millioner indbyggere i verdens 8. største land i dag.
I første omgang får den statslige konkurs ikke den store betydning, da Argentina i forvejen har levet i en økonomisk spændetrøje siden sidste falliterklæring i 2001. Siden dengang - i 13 år - har landets råderum på de internationale finansmarkeder været begrænset. Derudover har Argentinas regering en sidste mulig redningsplanke at gå ud af.




























