Forbrugerrådet har tabt en række stort anlagte sager mod Danica Pension.
Det er Vestre Landsret, som torsdag har frifundet pensionsselskabet i tre principielle sager om opkrævning af et månedligt gebyr på 48 kroner ved udbetaling af pension.
Baggrunden for sagen er, at Ankenævnet for Forsikring i 2005 gav en række opsparere, som havde klaget over gebyret på 48 kroner, medhold i, at Danica Pension ikke må opkræve det månedlige gebyr for at udbetale pension.




























