Selv om danskerne lever længere og dermed er mere afhængige af pensionen end tidligere, fravælger vi de livsvarige pensioner, hvor pengene udbetales hele ens levetid som pensionist. Nye tal fra ATP viser, at livrentepensionerne sidste år udgjorde 35 procent af de samlede pensionsindbetalinger på i alt 109 milliarder kroner. I 1999 udgjorde livrentepensionerne næsten halvdelen. Det skriver Faktum, ATP’s blad om pension og samfund. Livrente tabes ved dødsfald Livrenterne er et forsikringsprodukt, hvorimod rate- og kapitalpensioner er ren opsparing. Det vil sige, at man enten selv – eller ens arvinger – får hele beløbet tilbage. Derimod går livrenterne tabt ved dødsfald; til gengæld er man sikret gennem hele sit pensionistliv. Udviklingen får ATP til at advare om, at flere pensionister vil opleve relativ fattigdom i de sidste år, fordi en rate- og kapitalpension ikke nødvendigvis rækker frem til dødstidspunktet. »Når vi spørger danskerne om, hvor gamle de tror, de bliver, så undervurderer de, der er på vej på pension lige nu, hvor lang tid de kommer til at leve«, siger Chresten Dengsøe, matematisk direktør i ATP. Han fortæller, at kvinder på 65 i gennemsnit tror, de lever i 15 år, mens ATP’s udregninger viser, at de kan regne med at leve i 22 år som pensionister. Pensionisttilværelse skal planlægges »Så hjælper det ikke, at man kun har pension til de første 10-15 år. Det er vigtigt, når man planlægger sin pensionisttilværelse, at man er opmærksom på, hvor lang tid man kommer til at leve«, siger han. Chresten Dengsøe fortæller, at livrentepensionerne ikke er mere fordelagtige for ATP, end for eksempel rate- og kapitalpensioner ville være det.
»Alle pengene går tilbage til pensionisterne«, siger han. Han påpeger, at livrentepensionerne typisk er mere sikre end rate- og kapitalpensioner, fordi livrenterne er garanterede pensioner. Det vil sige, at der er et minimum, man er sikker på at få udbetalt. For en række rate- og kapitalpensioner gælder det, at en del af opsparingen investeres i for eksempel aktier. Dermed afhænger størrelsen af ens pension af, hvordan det går på aktiemarkederne. Pensionerne kan konverteres I brancheforeningen Forsikring & Pension forklarer underdirektør Carsten Andersen, at stigningen i ratepensionerne blandt andet skyldes, at opsparingen i pengeinstitutter er vokset betydeligt – og de sælger ratepensioner. Desuden bliver mange arbejdsmarkedspensioner etableret som ratepensioner, fordi de er mere fleksible end livrenterne. »Hvis bevægelsen over i ratepension rent faktisk er et udtryk for, at pensionsdækningen bliver udtyndet i de ældre år, så er det et problem. Men det behøver det ikke at være udtryk for. De lempeligere skatteregler gør for eksempel, at man kan lave en ratepension om til en livrente, den dag man bliver pensioneret«, siger Carsten Andersen, der påpeger, at man ikke kan konvertere den anden vej rundt. Men så enkelt er det ikke, mener Chresten Dengsøe. »Det er ikke bare sådan lige at konvertere sin ratepension til en livrente. Det betyder blandt andet, at den årlige ydelse vil falde«, siger han. Hvis man for eksempel har en 10-årig ratepension med en årlig udbetaling på 200.000 kroner, der konverteres til en livrente, hvor det vurderes, at man lever i 20 år, vil den årlige udbetaling blive reduceret til cirka 125.000 kroner. Mænd har brug for at konvertere »Derudover kan man sige, at man ikke kender de vilkår, man kan få konverteret på, hvorimod man får garantien med sig med det samme, hvis man køber livrenten i dag«, siger Chresten Dengsøe. Det er især mændene, der kan få brug for at konvertere. Det er dem, der for alvor har fravalgt livrenterne. I 2006 udgjorde de kun 30 procent af mændenes samlede indbetalinger, mens de blandt kvinderne udgjorde halvdelen.
