Suzukien fik opgaven, fordi den hører hjemme i den både sjove og fornuftige mellemklasse, hvor motoren på 656 ccm yder 85 hk.
På den første tur til Storebælt og retur slappede vi af med de 90 km/t. Motoren summede noget utålmodigt omkring 4.700 omdrejninger, og det krævede et næsten permanent øje på speedometeret at holde farten nede på de lange lige strækninger.
En blød tur
Jeg følte mig måske også lidt for meget som en blød mand med alle de køretøjer, der smuttede forbi. Men efterhånden stressede jeg noget af og nød det gode vejr. Det måtte tage den tid, det skulle. Måske fordi det var en tidlig lørdag aften, havde de andre travlt, og vi gennemførte kun en reel overhaling, nemlig af to smukke veteranbiler, der tøffede af sted med 80 km/t.
Vinden var lige så afdæmpet søndag morgen, da jeg tog den hurtige tur til Storebælt med op til 130 km/t. Trafikken var også her begrænset, så vi smuttede lige af sted. Og – jeg er nødt til at indrømme det – det var afgjort sjovere og føltes mere naturligt på den friske maskine. Stress over benzinmåleren
Men det var ikke sjovt at se benzinmåleren synke meget hurtigere, og hvor der på den langsomme tur var masser af benzin til hjemturen, blev jeg mere usikker på den hurtige tur, hvorfor jeg for en sikkerheds skyld tankede op ved Storebælt. Og måske stresser det i virkeligheden mere at se måleren og indholdet i tegnebogen synke end at holde farten nede.
