Forbrugerne kan ikke være tjent med, at bankerne ukontrolleret kan opgive forkerte priser på lån og kreditter.
Det mener Folketingets tre største partier, som kræver, at den ansvarlige myndighed, Finanstilsynet, begynder at kontrollere bankernes priser.
Det gør Finanstilsynet ikke nu, selv om otte ud af ti banker ifølge analysefirmaet Mybanker.dk har fejl i deres priser.




























