Det kan få direkte betydning for forbrugere med ubrugte gavekort, at ejerne bag Magasin og Illum er gået i betalingsstandsning.
Stormagasinerne skal sælges, og den nye ejer må selv bestemme om gavekortene stadig skal have værdi i fremtiden.
»Man skal ud og sælge de her forretninger, og det er umiddelbart op til den, der køber Magasin og Illum, om man vil overtage forpligtelserne over for kunderne«, siger Rene Franz Henschel, der er lektor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.




























