Små banker glemmer blodigt kvartal

Lyt til artiklen

De små banker glemmer at omtale det katastrofale 4. kvartal, når de fremlægger pæne regnskaber for 2008.

Men ofte dækker de på papiret pæne regnskabtal med millionoverskud over en katastrofal udvikling i fjerde kvartal. Det står der bare intet om i mange små bankers årsrapporter, skriver DR Nyheder. Tag den børsnoterede Nørresundby Bank som eksempel. Banken kaldte et overskud på 32 millioner kroner før skat for et tilfredsstillende resultat på baggrund af finanskrisen. Tabte 40 millioner på tre måneder
Men det er meget langt fra at tegne et reelt billede af den nuværende situation i Nørresundby Bank. For banken oplyser i sin årsrapport intet om, at den i fjerde kvartal havde et underskud på hele 40 millioner kroner. I tilfældet Nørresundby Bank er der ikke bare tale om misinformation, men direkte vildledning, mener Morten Langer, der er redaktør på Aktieugebrevet. »Man aflægger jo regnskaber for at give aktionærerne en information om, hvordan det går i banken, og når man fremstiller det på den her måde, så er det jo nærmest vildledende«, siger Morten Langer, der er redaktør på Aktieugebrevet til DR Nyheder. I følge DR Nyheder er Nørresundby Bank langt fra alene om at være karrige med informationen i sin årsrapport. Frem med lommeregnerne
»Når man så ikke viser, hvordan det er gået i fjerde kvartal, så får regnskabslæserne og aktionærerne simpelthen ikke noget indtryk af, hvordan den seneste aktuelle udvikling er i banken«, siger Morten Langer til DR Nyheder. Når bankerne ikke selv oplyser noget om fjerde kvartal i deres årsrapporter, må aktionærerne have fat i en lommeregner og regnskabet fra tredje kvartal for at finde ud af, hvordan deres bank klarer sig. »Vi skjuler ingenting«
Men selvom bankaktier er blevet til folkeaktier i de seneste år, så afviser ledelsen i Nørresundby Bank, at den misinformerer eller vildleder sine aktionærer, der ofte også er kunder i banken.

»Almindelige mennesker ved jo godt, at der har været tab og hensættelser i fjerde kvartal. Og det er ikke noget nyt, at vi ikke oplyser om fjerde kvartal. Det er ikke for at skjule noget, men et spørgsmål om ressourcer. I lighed med mange andre banker har vi altid gjort sådan«, siger Andreas Rasmussen direktør i Nørresundby Bank til DR Nyheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her