Christina og hendes mand har for nylig fundet et rækkehus, som de gerne vil købe.
Prisen på 1,7 millioner kroner passer med det lånetilbud, som banken havde givet dem, og alt var i den skønneste orden – lige indtil banken pludselig annullerede tilbuddet. Kort før nytår havde Amagerbanken stillet i udsigt, at Christina og hendes mand kunne låne op til 1,74 millioner kroner til en ny bolig, men nu, mindre end to måneder senere, kan parret pludselig kun låne 1,2 millioner kroner – næsten en tredjedel under bankens første bud. »Der er ikke sket ændringer i vores økonomi – tværtimod har jeg lige fået en lønforhøjelse, så det giver slet ikke mening«, siger Christina. Hun er 30, hendes mand er 42, og tilsammen har de tre børn, hvoraf to bor hos dem hele tiden i lejelejligheden i Storkøbenhavn. »Umiddelbart var Amagerbankens argument, at min mand har et Mastercard i en anden bank. Men det kort var Amagerbanken udmærket bekendt med i forvejen, og det har ikke givet anledning til problemer før, så vi gik Amagerbanken på klingen for at få en forklaring, som ville give mere mening. Til sidst gav vores rådgiver os modvilligt ret i, at banken havde strammet væsentligt op på sin udlånspolitik«, siger Christina. Hun forstår ikke, at banken på så kort tid kan ændre sit lånetilbud med over en halv million kroner. »Når de er med i bankpakken og reklamerer med det, så skal de jo åbne for at låne penge ud. Banken har et forklaringsproblem«, siger Christina. Hun ønsker ikke at få sit efternavn i avisen af hensyn til andre i sin familie, som har samme bank. I Forbrugerrådet forstår man godt Christinas reaktion. »Man skal kunne stole på sin bank og især i en ømfindtlig situation, som det er at købe hus. Det er en stor beslutning, der også påvirker børnene, og man har brug for, at banken er en aktiv medspiller, som man kan regne med«, siger cheføkonom Carsten Holdum i Forbrugerrådet. Carsten Holdum ved fra sit tidligere job i en bank, at de lånebeviser, som bankerne udsteder til kunderne, før var en form for garanti. Nu har bankerne imidlertid blødt op på begrebet, og i Christinas tilfælde har banken kaldt det et »finansieringsforslag«. »Det tyder på, at banken her sikrer sig, at papiret har en ordlyd, så man kan trække i land med det tilbud, der er givet«, siger Carsten Holdum. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Amagerbanken. Bankerne er generelt blevet langt mere tilbageholdende med boliglån. Man skal ikke længere tilbage end oktober, før man så banker, der ville låne kunderne op til 105 procent af boligens pris. Nu er tallet 95 procent, og kravet til at låne bliver strengere. Det oplever Lone Eriksen, der er købermægler i EDC Haslev. »Hvis boligen koster 2 millioner kroner, svarer det til, at man selv skal stille med 100.000. Dertil kommer 50.000 kroner til omkostninger. Mange af vores kunder har ikke 150.000 i opsparing – og slet ikke de unge førstegangskøbere, som man taler om skal sætte handlen i gang igen«, siger Lone Eriksen. Hendes 25 år i branchen betyder, at hun kan huske krisen i 80’erne. »Der skete det samme – bankerne strammede kreditgivningen op på ingen tid. Der kan være masser af købere i markedet, men de færreste kan stille med så mange penge til udbetaling, og så fryser markedet til«, siger Lone Eriksen. I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, bekræfter man tendensen til, at bankerne forlanger udbetaling. »I opgangstid er det lettere at låne til 105 procent. Hvis man tror, priserne flader ud, så låner man til 100 procent af købet, og hvis man tror, priserne falder, så er det nok nærmere 95 procent. Man skal huske på, at det også er til kundens fordel, at lånet ikke bliver større, hvis boligen falder i værdi«, siger direktør Jørgen Horwitz i Finansrådet.
