Når bilisterne kører hjemmefra her til morgen, vil de på nærmeste benzintank kunne konstatere, hvor optimistisk markederne for olie ser på fremtiden.
I dag rammer benzinpriserne årets hidtil højeste pris med 10,63 kroner for en liter 95 oktan. Det er en stigning på 33 procent i forhold til bundskraberen på under 8 kroner ved årsskiftet. Det koster den gennemsnitlige bilejer 4.000 kroner ekstra om året. Oliearne på banen
Det er ikke kun olieprisen, der skyder til vejrs – det gælder også metaller og de fleste andre råvarer. Alene i maj steg de med i gennemsnit 20 procent. Og som Danske Banks chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen – blandt fagfæller også kendt som ’Oliearne’ – konstaterer:
»Det er hurtigere, end de fleste havde forventet«.




























