I Danmarks Nationalbank sidder en gruppe mennesker og gør noget, alle andre ikke må: De forsøger at lave falske penge. Disse menneskers arbejde er en af grundene til, at vi på tirsdag får en ny 50’er.
SE BILLEDER: Her er Danmarks nye pengesedler
Nationalbanken kom for tre år siden frem til, at det var på tide at udvikle nye sedler med større sikkerhed for hele tiden at være et skridt foran falskmøntnerne. »Vi har ikke et stort problem med falske sedler nu, men vi vil på den anden side også gerne være foran falskmøntnerne. Hvis der skabes tvivl om en pengeseddel, vil folk ikke modtage den, og det går ud over hele betalingssystemet«, siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.




























