Et par tusinde danske ejere af et Mastercard, Dinerscard eller Eurocard har fået besked om, at deres kort skal udskiftes senest den 26. oktober.
Det skyldes, at kreditkortfirmaet SEB Kort, der udsteder de tre korttyper i Danmark, frygter, at kortene er blevet hacket og kortoplysningerne faldet i de forkertes hænder. Det skriver Ekstra Bladets netavis.




























