Danskerne lukrerer lige nu på krisen i den græske økonomi. Men på længere sigt bærer Grækenlands problemer kimen til en ny finanskrise.
Sådan lyder meldingen fra chefanalytiker i Danske bank, Steen Bocian, og cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen.
»Investorernes penge strømmer ind i Danmark. Vi er dukselandet lige nu, og det betyder blandt andet at obligationsformuerne stiger. Samtidig falder renten lidt, og det er en fordel for førstegangskøbere og folk, som vil tage et tillægslån i deres hus«, siger Helge Pedersen.




























