Det banker på vinduet. Etårige Caroline lyser op i et kæmpe smil.
Udenfor står hendes mor Alice Callesen og sender fingerkys. Michael Callesen tørrer hurtigt bolledej af fingrene og fanger parrets yngste datter, så hun ikke ryger ned fra køkkenbordet af lutter gensynsglæde efter en lang arbejdsdags adskillelse fra sin mor. Michael Callesen har allerede været hjemme et par timer sammen med Caroline og hendes storesøster Amanda, der snart fylder fire år. Sådan er det næsten altid. Det er Michael, der henter døtrene og står for madlavningen. LÆS ARTIKEL Mor tjener mest
Den 32-årige kok har valgt at drosle ned for karrieren, mens parrets piger er små. Hverdagen ville ikke hænge sammen, hvis begge forældre skulle arbejde sent. Han nyder at være sammen med ungerne, og 30-årige Alice Callesen tjener mest.






























