Det var ikke bare natur og menneskeliv, der gik tabt, da BP’s boreplatform eksploderede i Den Mexicanske Golf.
Også de danske pensionskunder har mistet hundredvis af millioner af kroner.
Siden olieudslippet 20. april i år har pensionsselskaber som PFA, PKA og en lang række andre pensionsselskaber samlet set tabt mellem 400 og 500 millioner kroner på deres investeringer i BP-aktien. Det viser beregninger, Politiken har foretaget.
Oliebekæmpelse har kostet BP 18 milliarder kronerInvestor så advarsler Tab, der ifølge en ekspert med kendskab til oliebranchen kunne have været undgået: »Blandt iagttagere af oliebranchen har det i mange år været kendt, at BP tog større risici og lettere på sikkerheden end andre. Og gør man det i oliebranchen får det ekstra store konsekvenser, den dag det går galt«, siger økonom og professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Frede Hvelplund.
I et af Europas største finanshuse Henderson Global Investors siger analysechef med ansvar for socialt ansvarlige investeringer Seb Beloe, at man som investor ikke skal undersøge BP i ret lang tid før det står klart, at selskabet er på kant med almindelige etiske standarder.




























