Mæglere vil kvæle fri boligportal

Karteldannelse. Ejendomsmæglerne herhjemme er helst fri for, at forbrugerne kan se alle oplysninger om en ejendom.
Karteldannelse. Ejendomsmæglerne herhjemme er helst fri for, at forbrugerne kan se alle oplysninger om en ejendom.
Lyt til artiklen

Snart kan være det slut med uafhængig information om boligpriser på nettet.

Landets ejendomsmæglere er i hemmelighed nået til enighed om at boykotte landets største, uafhængige boligportal, Boliga.dk – et site, der blandt andet har gjort det muligt for borgerne at se boligernes reelle salgspriser.

I en intern e-mail fra RealMæglerne, som Politiken er i besiddelse af, skriver bestyrelsesformand Niels J. Garder, at alle landets mæglerkæder har besluttet at forhindre Boliga.dk i at bruge billeder fra mæglernes hjemmesider.

Formålet er, at ejendomsmæglernes egen fællesportal, Boligsiden , skal vinde over Boliga, står der i mailen. Dybt problematisk for forbrugerne
Men det er i strid med konkurrenceloven, fastslår Sune Troels Poulsen, lektor i konkurrenceret ved Københavns Universitet. »Mæglerne går her sammen i en kollektiv boykot. En sådan kollektiv boykot er i strid med konkurrencelovens paragraf 6 om konkurrencebegrænsende aftaler«, siger han. Også Forbrugerrådet er dybt foruroliget over mæglernes fremfærd. »Det, som kommer frem i den her e-mail, er dybt problematisk set med forbrugerøjne«, siger boligjurist Tina Dhanda fra Forbrugerrådet.

Hun peger på, at Boligas eksistensgrundlag er i fare, fordi ingen vil bruge en boligportal uden fotos af boligerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her