10.000 borgere med gammel gæld til det offentlige får i disse dage et tilbud, som det er svært at sige nej til: Erkend din gæld eller få besøg af fogeden.
Vælger man et besøg af fogeden, så kommer det ud over ubehaget til at koste en mindst 550 kroner for besøget.
Kampagnen kommer, fordi Skat ifølge loven er tvunget til at sende fogeden ud til borgere, som har skyldt penge så længe, at deres gæld til det offentlige er ved at blive forældet.




























