Vi lægger alt for meget i teksten, når vi synger med på ’julen varer længe, koster mange penge’. Når danskerne bliver spurgt, hvor mange ekstra penge de regner med at bruge på jul, svarer de i snit 5.070 kroner. Reelt er tallet dog snarere under 1.500 kroner. Det viser en sammenligning af undersøgelser på området. »Folk har det med at glemme, at de skulle have noget andet at spise, hvis de ikke lige spiste and«, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Vi køber alligevel gaverne
Analyser fra Danske Bank og Dansk Erhverv viser, at voksne danskere bruger i underkanten af 1.500 kroner på grund af højtiden. Men når Nordea spørger i den årlige undersøgelse, hvad 1.028 danskere i alderen 16-65 år selv mener, de bruger ekstra på julen, så er svaret altså i snit mere end tre gange højere.

»Når julen føles så dyr, hænger det formentlig sammen med, at man glemmer, at man nok alligevel havde købt den Playstation, hue, bh, duploæske, vinkelsliber, og hvad folk nu ellers går og giver hinanden«, siger Las Olsen.

Han peger på, at madudgifterne også let overvurderes: Flæskesteg, and og risalamande er ret beset ikke særlig dyr mad.

Vi overvurderer altid forbrug

Når søster Hanne i fortællingen om Peters Jul siger, at julen er så dyr, er det langtfra løgn, for 1.500 kroner i ekstra forbrug mærkes i mange budgetter. Men Hanne kan meget vel skyde over mål, for det gør de fleste, når de bliver bedt om at sætte beløb på deres forbrug. Det fortæller forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea:

»Forbrugerne overvurderer ofte sig selv. Vi ser også tendensen på andre områder. Når vi spørger folk, om de skal ud at rejse i sommerferien, og så bagefter ser på, hvad de reelt gjorde, viser det sig hver gang, at færre kom af sted«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun peger på, at det reelle forbrug godt kan være lidt højere, end detailhandlens statistikker viser, fordi de ikke tæller pengegaver med.