Normalt tager det et år, hvis en borger skal have behandlet en skattesag hos et vurderingsankenævn. Men sager om netop de meget omdiskuterede fradrag for forbedringer tager næsten tre gange så lang tid. Og det er dybt mistænkeligt, vurderer landets mest erfarne rådgivningsfirma på området: »Det ser unægtelig ud til, at man har haft berøringsangst, fordi man ved, at sagerne koster kommunerne dyrt«, siger jurist Christian Gommesen-Byrjalsen fra Rafn & Søn. Han påpeger, at sagerne er særlig betændte, fordi et stort antal fradrag har været sat for lavt, så borgerne har betalt for meget i skat. Det betyder, at kommunerne må betale store pengesummer tilbage til borgeren.
33 måneders behandlingstid
Sager om fradrag for forbedringer tager i snit 33 måneder at få behandlet, viser nævnenes årsberetning for 2009. Ordinære sager tager 12 måneder. »Disse sager er mere krævende, men det kan ikke forklare så stor forskel i sagsbehandlingstiden. Jeg har et klart indtryk af, at området bliver syltet«, siger Christian Gommsen-Byrjalsen. Han hæfter sig ved, at ankenævnene pludselig er begyndt at afslutte disse sager i voldsom hast i år. Mens der blev afsluttet 185 sager i 2008 og 155 i 2009, så er der i år blevet afsluttet ikke mindre end 509 sager frem til 9. december. Det fremgår af et svar fra indenrigsminister Bertel Haarder (V) til Socialdemokraternes boligordfører, Thomas Jensen.

Ingen idé at sylte sagerne
»Det viser tydeligt, at man ikke har taget sagerne, som de kom. Det er påfaldende, at der pludselig bliver afsluttet så mange sager, netop i det år, der kommer fokus på problemet«, siger Christian Gommesen-Byrjalsen.

Hvis myndighederne bevidst har nedprioriteret disse sager, er det ikke videre gennemtænkt. Det vurderer ekspert i forvaltningsret Søren Mørup:

»Det burde ikke tjene noget formål, hvis man har syltet sagerne. Når skatteyderne først har rejst sagerne, skal der på et eller andet tidspunkt træffes en afgørelse, så dermed skubber man det kun foran sig«, siger Søren Mørup, der er professor ved Aarhus Universitet.

Hos Socialdemokraterne er Thomas Jensen alarmeret over sagsbehandlingstiden:

Minister i samråd
»De røde lamper bør have blinket længe hos skatteminister Troels Lund Poulsen (V). Jeg håber bestemt ikke, at sagerne ligefrem bliver syltet, men jeg bliver nødt til at spørge ministeren til det«, siger Thomas Jensen. Han kaldte i går skatteministeren i samråd og bad Rigsrevisionen se på sagen.

Politiken ville gerne have bragt Skats side af sagen, men myndigheden meddelte i går, at den ikke kan nå at svare før i dag.

Sagerne har været kendt i fem år
Netop sager om fradrag i grundværdien satte i går skattemyndighederne under heftig kritik. Jyllands-Posten skrev, at et internt mødereferat fra Skat fra september 2005 fastslog, at kun få kommuner overholdt loven, når de opkræver ejendomsskatter. Avisen konkluderede, at myndighederne siden 2005 har vidst, at der blev opkrævet ulovlige skatter. Konsekvensen er i så fald, at tusindvis af grundejere har betalt for meget i skat i årevis, uden at myndighederne har grebet ind.

Skatteministeren vil nu have sagen undersøgt til bunds.

»Jeg vil have en udførlig redegørelse, som skal dække perioden fra 2005 til i dag. Den skal give svar på, hvem der vidste hvad og hvornår. Som ny minister må jeg konstatere, at der er foregået ting i Skat, som ikke kan accepteres«, siger Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten.

Sagen er alvorlig, vurderer Mørup.

»Medarbejdere i Skat har været klar over, at der foregik noget ulovligt. Det omhandlede notat er et referat fra et møde i Told- og Skattestyrelsen, hvor en række folk fra Told & Skats regioner deltog, så det er ikke blot enkelte, tilfældige medarbejdere, der har vidst det«, siger Mørup.

Der står i referatet, at problemstillingen er mere omfattende, end der er politisk vilje til offentligt at erkende. Hvordan tolker du det?

»Det kunne tyde på, at det var politisk besluttet, at man ikke ville gøre noget ved det«.

Er det i strid med loven, hvis Skats medarbejdere bevidst har undladt at ændre på en ulovlig praksis?

»Nu ved jeg ikke, hvad medarbejderne har foretaget sig, men hvis man bliver klar over, at man har truffet en ulovlig afgørelse, skal man normalt genoptage sagen«, siger Mørup og fortsætter:

»Der gælder antagelig en form for bagatelgrænse for mindre grove fejl, ligesom der kan være tilfælde, hvor ulovligheden er tvivlsom, men ifølge Skats egen vurdering var der tale om en klart ulovlig praksis. I så fald skulle de efter min opfattelse selv genoptage sagerne. Og man må naturligvis ikke fortsætte med at følge en ulovlig praksis«.

Hvad kan være årsag til, at Skat ikke genoptager sager, når de ved, at de er ulovlige?

»Det er svært umiddelbart at få øje på en god forklaring«, siger Søren Mørup.

Fakta Ulovligt opkrævet skat

Første sag handler om, at borgere har betalt for meget i skat pga. forkert beregnede fradrag på grunde, som er byggemodnet inden for de seneste 30 år, og som ejerne har foretaget forbedringer på. Dette har myndighederne erkendt. Anden sag opstod i sidste uge og handler om, at lejere betaler for meget i husleje, fordi myndighederne ikke vil give fradrag for byggemodning og opkrævede for meget i ejendomsskat. Tredje sag handler om, at Skat angiveligt har vidst, at en lang række fradrag var sat for lavt, uden at gøre noget ved det.

Det burde ikke tjene noget formål, hvis man har syltet sagerne
Søren Mørup, professor, Aarhus Universitet