Tallene på gældsbrevet vokser og vokser. Men det samme gør beholdningen af kontanter og værdipapirer. Danskerne optager paradoksalt nok flere og flere lån, samtidig med at værdien af deres aktier, bankindeståender og andre finansielle aktiver stiger og stiger. Siden 1998 er danskernes værdier vokset fra 289 til 412 procent af den disponible årsindkomst.
Låner i egen bolig
I samme periode er gælden vokset fra 201 til 338 procent af årsindkomsten. Det viser tal, som Finn Østrup, professor i finansiering ved handelshøjskolen CBS, har opgjort for Politiken.
En af årsagerne er, at folk har ladet sig overbevise om, at det kan betale sig at investere for lånte penge, typisk i form af lån i boligen. Det vurderer blandt andre Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet.
TEST DIG SELVHar du en god eller dårlig økonomi?




























