Staten skal til at skaffe overblik over økonomien i landets mere end 200 vandselskaber. Men slutresultatet bliver ikke billigere vand i vandhanen.
Det viser en analyse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning.
Sidste år vedtog Folketinget en reform af vandsektoren. Den betyder, at staten fremover vil regulere, hvilken pris de lokale vandforsyningsselskaber skal tage for vandet i vores vandhaner.


























