180.000 billige boliglån står for fald

Prisfald. De 180.000 lån kan ikke konverteres, fordi de er optaget af folk, hvis boliger i mellemtiden er faldet så meget i pris, at ejerne ikke længere kan blive godkendt til at låne så mange penge, som det oprindelige lån lyder på.
Prisfald. De 180.000 lån kan ikke konverteres, fordi de er optaget af folk, hvis boliger i mellemtiden er faldet så meget i pris, at ejerne ikke længere kan blive godkendt til at låne så mange penge, som det oprindelige lån lyder på.
Lyt til artiklen

Mange tusinde boligejere må i de kommende år berede sig på, at de ikke kan få fornyet deres afdragsfri lån, medmindre boligpriserne pludselig stiger markant. De populære lån giver afdragsfrihed i 10 år, og for mange boligejere betyder det, at de snart skal overgå til at betale afdrag som på et almindeligt lån. Det kan imidlertid flerdoble den månedlige udgift, og hvis boligejeren ikke har råd til det, kan han eller hun komme i akutte problemer. For at kunne fortsætte med afdragsfrihed efter 10 år kræver det en konvertering til et nyt lån – og det kan ikke lade sig gøre for op mod 180.000 af lånene. Det viser et estimat, som BRFkredit har foretaget for Politiken, hvor der for første gang bliver sat antal på lånene. »Nogle af disse låntagere bør allerede nu begynde at forberede sig, så de ikke får problemer, når afdragsfriheden udløber«, siger cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRFkredit.

Situation værst i hovedstaden
De 180.000 lån kan ikke konverteres, fordi de er optaget af folk, hvis boliger i mellemtiden er faldet så meget i pris, at ejerne ikke længere kan blive godkendt til at låne så mange penge, som det oprindelige lån lyder på. Det handler om boliger købt på pristoppen i 2006-2008.

Dermed er boligejeren tvunget til at fortsætte med sit nuværende lån, når det overgår til afdrag, og det kan betyde en mangedoblet månedlig boligudgift. BRFkredit vurderer, at størstedelen vil kunne klare det.

Men mange boligejere øst for Storebælt vil komme i problemer, forudser Realkreditforeningen: »På Fyn og i Jylland har de ikke på tilsvarende vis oplevet en boligboble, og en god del vil ikke have nævneværdige udfordringer. Det er der til gengæld en stor del, der vil have i hovedstadsområdet og på Sjælland. For dem er en god idé selv at tage hånd om problemerne allerede nu og begynde at indrette deres økonomi efter det«, siger direktør Karsten Beltoft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her