Når mange unge flytter hjemmefra og starter på studiet, er det alt for ofte uden indbo- og ulykkesforsikring.
Hjemme hos forældrene er de unge som regel beskyttet af familiens forsikring, men ude i egen hybel mangler en ud af fire unge at sikre sig, oplyser Forsikringsoplysningen i Brancheforeningen Forsikring og Pension.
Til sammenligning har 95 procent af de voksne over 25 en eller flere forsikringer.




























