Den 2. juli levede Lindebugten i Valby lidt for godt op til sit navn: Skybruddet over København fyldte samtlige kældre på vejen, også nummer 25, hvor Dorte Viborg bor med sin familie.
De kom hjem fra ferie i Italien til en kælder, der havde haft mindst 20 cm vand og slam. Alt blev hevet op i haven, og der ligger det stadig. »Først fik vi at vide, at vi ikke måtte smide noget ud, for det skulle takseres. Så fik vi at vide, at det måtte vi alligevel godt. Så fik vi en tredje besked, og først for nylig fik vi så takseret. Nu venter vi på den container, der skal køre alt affaldet væk«, fortæller Dorte Viborg. Der vil gå mindst tre en halv måned endnu Familien i Valby er en af de titusindvis af husejere, der lider under langsom sagsbehandling efter danmarkshistoriens største skybrud.






























