Siden 2010 har prisen på mel igen kun kendt én vej: opad.

En af de afgørende grunde til, at prisen på mel stiger er, at mel er blevet et investeringsobjekt på samme måde som aktier, skriver månedsmagasinet Samvirke. »De sidste fem til ti år har udsvingene i kornpriserne været meget større end tidligere. Og større end den naturlige stigning i efterspørgslen har kunnet forklare. Det benytter spekulanter sig af, og der sidder hedgefonde og pensionskasser og handler med fødevarer i håb om en gevinst,« siger Klaus M. Ravn, der er cheføkonom hos landbrugsrådgivningsvirksomheden Agrocura. Skifter ejer op til 100 gange Handlen med fødevarer sker primært på børsen i Chicago. Indtil for 10 år siden var der strikse regler for, hvem der måtte købe og sælge fødevarer. Reglerne blev indført efter Den store Depression i 1930’erne, hvor ingen måtte spekulere i fødevarepriserne og drive priserne op. De liberaliserede regler har betydet, at det ikke længere kun er landmænd, brødproducenter, foderstoffirmaer og andre med en naturlig interesse i korn og andre fødevarer, der handler med fødevarekontrakter på børserne.
LÆS OGSÅDin mælk og dit brød er alt for dyrt I perioden fra 2002 til 2007 steg handlen med futures, der er leveringskontrakter på for eksempel mel, med 500 procent, og beregninger viser, at det mel, der står i supermarkedet, ofte har skiftet ejer 100 gange fra det blev sået, til det når supermarkedet, skriver Samvirke. Prisfald forstærkes
Verdensbanken vurderer, at der de seneste år er handlet med langt større mængder fødevarer, end der overhovedet findes. Flertallet af de futures, der findes på landbrugsvarer, er dermed blevet et stykke papir på en levering af nogle varer, som ingen har - og heller ingen har interesse i at modtage. Fødevarepriserne har nu i en længere periode langsomt bevæget sig op og op og op, men priserne kan ikke blive ved med at stige, og spekulanterne kan være med til at forstærke et prisfald, mener Klaus M. Ravn. »Når prisstigningen topper, begynder hedgefondene at shorte. Når man shorter en future på en fødevare, spekulerer man i, at prisen falder og man kan så i stedet tjene penge på et prisfald. På den måde er investorer, der ikke har brug for fødevaren, med til at forstærke et prisfald, der bliver hurtigere eller kraftigere, end efterspørgslen tilsiger,« siger Klaus M. Ravn. Verdensbanken har peget på, at en løsning kan være opbygning af lagre af fødevarer, som købes, når prisen er lav og sælges, når priserne stiger. På den måde vil priserne stabiliseres. EU har tidligere opbygget lagre af for eksempel korn, sukker og smør.