I Danmark har vi normalt system i det. Murere murer, tømrere tømrer og smede smeder. Kører man forbi Bredgade 2 i Slagelse, så ligner de otte mand, der renoverer ejendommen da også murere og tømrere. Men det er de ikke. »Vi er uddannet bilmekanikere. Alle vi, der arbejder her«, siger den 34-årige polske familiefar Kryztof Capar og lever op til alle fordommene om billige polske autodidakte klamphuggere, der tager murerskeen ud af hånden på danskere uden at vide ret meget om at mure. »Men hvis du bruger din hjerne, så ved du, hvordan det skal gøres. Vi har selvfølgelig arkitekter og ingeniører til at hjælpe os. Vi gør ikke alt. Vi har folk, der laver tegningerne og kontrollerer kvaliteten«, siger Krzysztof Capar, der dog har danskere til elektriker- og vvs-arbejdet.

LÆS ARTIKEL Stadig flere anmelder sort arbejde

Politiken har på det seneste forsøgt at finde en polak, en lette eller en litauer, der arbejder i Danmark og vil fortælle, hvad han tjener, hvad han betaler i skat, og hvor mange timer han arbejder. Men det er ikke et univers, hvor det vrimler med linselus. End ikke et førende entreprenørselskab som Pihl & Søn vil tale med Politiken om deres østarbejdere.

Krzysztof Capar er en fremkommelig mand, men heller ikke han springer ind foran kameraet for at komme i avisen. Da han hørte, at fagforeningen, politiet og fogeden gerne ville møde ham, og at Politiken ville skrive om de 700.000 kroner, fagforeningen mener, han skylder, insisterede han imidlertid på at mødes.

Derfor har vi nu mødt en polak og hans venner. De kommer fra samme by i Polen, de har arbejdet sammen som sjak i mange år, og de tjener gode penge. De er lidt billigere end danske håndværkere, men ikke meget, siger de. En af de ansatte er vennen Adrian, der tjener cirka 25.000 kroner om måneden. »Vi er et polsk firma. Jeg udbetaler pengene kontant til Adrian. Han betaler skat i Polen. Den store forskel er, at han kun betaler 19 procent i skat i Polen«, siger Krzysztof Capar.

Tæt på kriminelle
Fagforeningen 3F mener, at Kryztof Capar er helt igennem uhæderlig. Efter en blokade mod ham og hans håndværkere, da Skævinge Rådhus skulle ombygges, indgik han i 2009 en overenskomst med 3F. Men han overholdt ikke overenskomsten og blev ikendt en bod på 713.000 kroner for brud på overenskomsten.

Men sådan ser Krzysztof Capar ikke på det:

»Da vi bygger rådhuset om, siger de: Hvis du ikke skriver under, får I ikke lov til at arbejde. Der står vi med en kontrakt, der skal opfyldes. Man er tvunget til at skrive under. Men hvad skriver man under på? Man skal skrive under på, at man vil betale pensioner, feriepenge og forsikringer. Men det gør vi allerede i Polen, siger jeg. I skal betale i henhold til overenskomsten, siger de. Det er derfor, de siger, jeg skylder penge. Men har du hørt om noget sted i verden, hvor man skal betale feriepenge i to lande? De forlanger, at jeg skal give mine ansatte 170 kroner i timen. Men kassedamen, som også er ufaglært, skal kun have mindstelønnen på 119 kroner. Hvorfor skal jeg så betale mine ansatte 170 kroner. De er ikke murere. De er bilmekanikere. Fuck off, siger jeg til fagforeningen. Jeg gider dem ikke mere«.