Kunderne får færre penge, bankerne får flere. Helt nøjagtig 3,1 milliarder kroner vil bankerne trække ud af kundernes lommer.
Det viser beregninger, Danske Bank har foretaget for Politiken, efter at Danske Bank i dag har meddelt, at renten på kundernes banklån bliver hævet med 0,5 procentpoint fra 3. februar. Beregningen forudsætter, at alle landets banker følger Danske Banks rentestigning, hvilket flertallet af analytikerne forventer.



























