John Valeurs årsindkomst er på næsten 800.000 kroner, og han har en formue på fem millioner. Men da han søgte om et lån i friværdien i sit 300 kvadratmeter store hus på Stevns på Sydsjælland, fik han nej fra Realkredit Danmark. »Det virker fuldkommen langt ude. Hvis det havde været i 2006, havde de stået på nakken af hinanden for at låne mig penge«, siger John Valeur.
Udsigten til pension spiller ind
Begrundelsen fra realkreditinstituttet er, at den 68-årige lektor i nær fremtid går på pension. Og så hjælper det ingenting, at han har formue, lyder afslaget.
»De forklarede det med, at min indtægt vil falde, når jeg ryger ud af arbejdsmarkedet om nogle år. Det er jo korrekt, og jeg er da en ældre herre. Men jeg forstår ikke, at formuen slet ikke tæller med i deres vurdering«, siger John Valeur.
Boligejere med afdragsfrie lån kan ende som B-holdet Lånet skulle have været brugt til at betale dyrere bankgæld af med og dermed mindske renteudgifter.






























