Selvbetjeningskasser fjerner køer og er kommet for at blive.
Sådan lød det for to et halvt år siden fra Netto, der som en af de første discountkæder i verden indførte automatiserede kasser, hvor kunden selv skanner varerne og gennemfører betalingen. Men i dag er selvbetjeningskasserne pillet ned igen i Netto. »Vi har fjernet dem alle sammen, fordi vi ikke har fået den gevinst, som vi gerne ville have. Kunderne efterspurgte både en selvbetjeningskasse og en normal kasse, og vi har ikke nok butikker, der har brug for den kapacitet i hele åbningstiden. Markedet var ikke modent«, siger driftsdirektør i Netto Morten Lentz. Det var ellers med effektivisering og service for øje, at der for tre år siden blev oprettet gør det selv-betjening i flere supermarkedskæder. Det fremmeste argument var at minimere køerne og dermed tage toppen af kundernes stress. Dyrere per transaktion Men skan selv-systemet har ikke slået igennem, siger også De Samvirkende Købmænd (DSK), der står bag kæder som Rema 1000, SuperBest og Kiwi Minipris: »Nogle få butikker ville teste kasserne, men det har aldrig vundet udbredelse. En af grundene er, at hver dankorttransaktion er meget dyrere i en selvbetjent kasse end i en traditionel. Taksten er ikke reguleret, så prisen på en transaktion er mindst dobbelt så høj for butikken«, siger underdirektør Claus Bøgelund Nielsen. Han henviser til dankortforliget, som blev indgået efter politisk palaver i 2005. Kompromiset blev, at de erhvervsdrivende og bankerne sammen skulle betale for transaktionerne i stedet for forbrugeren. Men reguleringen tog ikke højde for selvbetjeningsløsninger, som i dag derfor prissættes af markedskræfterne.
