Økonom: Tvivlere kan udhule kassen til efterløn

Lyt til artiklen

I disse dage beslutter mange danskere, om de vil hæve deres efterlønsbidrag eller ej, når det bliver muligt i april. Det vil en tredjedel af danskerne ende med at gøre, lyder et skøn fra Finansministeriet, og det betyder, at staten må hoste op med 17,5 milliarder kroner. Hver fjerde har ikke beslutte sig Men det skøn kan meget vel vise sig at være helt forkert, lyder det fra Verner Sand Kirk, der er direktør i a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, i dagens metroXpress. »De har på en blæsende dag suttet på fingeren og stukket den ud ad vinduet. Og der er intet belæg for at sammenligne med udbetalingen af SP-pengene (Særlig Pensionsopsparing, som blev udbetalt i foråret 2009, red.),« siger han om Finansministeriets skøn af, hvor mange danskere der vil hæve efterlønnen. I dag er der stadig lidt over en fjerdedel af danskerne, der ikke har besluttet sig for, om de vil hæve deres efterlønsbidrag eller ej. LÆS OGSÅNye pensionsregler gør det usikkert, hvornår du kan få dine penge Det viser en meningsmåling foretaget af YouGov for metroXpress. Her svarer næsten tre ud af ti, at de vil have pengene udbetalt. Og det kan få stor betydning for samfundsøkonomien, hvad de tvivlende danskere ender med at gøre: hæve pengene - og dermed fraskrive sig muligheden for at gå på efterløn - eller ej.
LÆS OGSÅ
Se her om du skal hæve dit efterlønsbidrag Det forklarer økonom og professor ved Aarhus Universitet Michael Svarer. »Man lavede reformen for at få flere til at blive på arbejdsmarkedet, og derfor er det bedste på langt sigt, at flest mulig hæver pengene. Men på kort sigt bliver det dyrere for staten, jo flere der hæver,« siger Michael Svarer til metroXpress. Han understreger, at et underskud på statens finanser et år er 'totalt lige meget’, fordi det er et engangsbeløb og ikke en tilbagevendende årlig udgift. Derimod kan det have andre konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis udbetalingerne ikke bliver, som Finansministeriet regnede med. »Man har regnet med, at udbetalingerne ville betyde noget for væksten, fordi privatforbruget ville stige, men væksten kan vise sig at blive mindre, end man har regnet med,« siger han.

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her