Det er ikke usædvanligt, at en teenager har omkring 3.000 kroner om måneden til forbrug.
Ikke usædvanligt, at en teenager arbejder en stor del af sin fritid væk for at have råd til fornøjelse. Og ikke usædvanligt, at en teenager investerer flere tusinde kroner i et dyrt tøjmærke eller en lækker mobiltelefon. Alligevel er der ingen grund til bekymring.
En undersøgelse viser nemlig, at de unge er gode til at planlægge deres økonomi, de arbejder for at have råd, vil gerne spare op, og så lader de sig måske ikke lokke nær så nemt som deres forældre.




























