Det kommer til at gå ud over vores børn, hvis vi forsøger at lukke huller i skattereformen ved at fremrykke beskatningen af kapitalpensionerne, sådan som forligsparterne, regeringen og V og K, lægger op til i den nye skattereform. Sådan lyder kritikken fra Paul Brüniche-Olsen, administrerende direktør i Lærernes Pension, som forvalter pensionsopsparing for 135.000 medlemmer. »Der er tale om et generationstyveri. Man får nogle skattekroner ind nu, som kommer til at mangle på et senere tidspunkt. Det burde man have sagt tydeligere«, siger han.
LÆS ARTIKEL Fattige pensionister mærker reformen først
Det, pensionskassedirektøren langer ud efter, er forslaget om at lukke en del af det hul, skattereformen efterlader i statskassen ved at fremrykke beskatningen på kapitalpensionerne.
Som systemet er nu, beskattes kapitalpensionerne først, når pengene kommer til udbetaling, i forbindelse med at folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Skattereformen lægger op til at ændre det til, at pengene beskattes på indbetalingstidspunktet. På den måde kan staten allerede næste år få 10,4 mia. kr. ekstra i kassen, vurderer Finansministeriet.
Investeringer udebliver
De ekstra milliarder – frem til 2022 drejer det sig om hele 45 mia. kr., som kommer i kassen i løbet af de næste ti år i stedet for engang ude i fremtiden – gør det muligt at sænke skatten allerede næste år uden at komme i konflikt med EU’s krav til maksimumstørrelsen på underskuddet på offentlige finanser.
Problemet er blot, at indtægterne så vil mangle på et senere tidspunkt, lyder det fra Paul Brüniche-Olsen.
»Embedsmændene siger godt nok, reformen vil sætte gang i noget aktivitet, så det ikke bliver 45 milliarder, der kommer til at mangle. Men der glemmer man, at de 45 milliarder jo ikke er penge, som bliver trukket ned fra himlen. Der er tale om penge, som danske pensionskasser ellers ville have investeret blandt andet i dansk erhvervsliv. Det kommer vi ikke til nu«, siger han.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, deler delvis pensionskassedirektørens bekymring. Ifølge ham er det korrekt, at milliarderne kan komme til at mangle i statskassen senere.
Det forudsætter dog to ting, påpeger han: »Hvis politikerne meget stramt holder sig til at sige: De penge, som kommer ind nu, skal bare stå i statskassen og spare staten for renteudgifter. Hvis man fuldt ud gør det, og hvis man samtidig kan forrente pengene lige så godt, som pensionskasserne kan, gør det ingen forskel, om man indkræver dem nu eller senere«.
LÆS ARTIKELBankerne spiser af din pension i det skjulte Begge forudsætninger – at politikerne kan holde nallerne fra pengene, og at staten kan få dem til at vokse lige så meget som pensionskasserne – kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, mener han. »Det problematiske er, hvis de mange penge i kassen får os til at føle os mere velbeslåede, end vi egentlig er, og man forgriber sig på dem. Det andet spørgsmål er, om man kan forrente dem lige så godt som pensionskasserne«. »Hvis ikke det var for EU-henstillingen (om at det såkaldt strukturelle underskud på de offentlige finanser maksimum må være på 1,5 procent af BNP, red.), ville vi advare imod det. Og det er ud fra det synspunkt, at man kommer til at føle sig rigere, end man er. Der er noget sundt og disciplinerende ved, at det skatteprovenu er skudt ud i fremtiden«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Samme pointe lyder fra Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank: »Fremrykningen giver hverken mere eller mindre til statskassen på den lange bane, og positivt er det, at det giver noget fleksibilitet her. Omvendt giver det en større politisk risiko for, at politikerne begynder at bruge pengene nu, hvormed den offentlige sektor kan stå dårligere om nogle år, når man har brug for pengene«, siger han. Jelved: Tag det roligt!
