Finanstilsynets skærpede krav til bankerne kommer til at gå ud over de almindelige bankkunder. Det vurderer Peter Erling Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Vurderingen kommer efter, at Jyske Bank i går sendte sit regnskab for første halvår af 2012 på gaden. På grund af, at Finanstilsynet har skærpet reglerne for de danske banker, kommer Jyske Bank ud med et underskud på 209 millioner kroner.




























