Rudekuverter fra telefonselskabet og automatiske pengeoverførsler til ens optiker ved hjælp af betalingsservice er ikke noget, man normalt tænker på med varme følelser, men for personer, der er registreret som dårlige betalere, kan det være udtryk for en uopnåelig luksus, man kun med længsel kan fantasere om.
SE CASE »Bare de nu ikke tænker dårligt om mig«
De op imod 260.000 danskere, der er registreret som dårlige betalere, står over for en lang række udfordringer, når de skal leve et almindeligt liv. De bliver sandsynligvis afvist, hvis de ønsker et mobiltelefonabonnement, og de risikerer ikke at kunne få hverken en internetforbindelse eller kontaktlinser og briller i abonnement.
Ofte kan de heller ikke få et dankort eller en budgetkonto i banken, ligesom de stadig mere udbredte kredittjek betyder, at det kan være svært at få lavet en krone på en knækket tand eller lagt nogle fliser af den lokale håndværker.
LÆS ARTIKEL17-årige Lykke: Gæld er bare no go »Det er forfærdeligt, at så mange er endt som dårlige betalere. Og det er et problem, at folk slet ikke er klar over, hvor invaliderende det egentlig kan være for deres liv, at de ender i RKI«, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen. I RKI er der nu registreret mere end 221.000 dårlige betalere, og Debitor Registret har 137.000. Flere af dem er registreret i begge registre. Antallet er steget lige siden finanskrisens indtog i 2008. Ingen fælles praksis Men det er svært at finde ud af, hvilke konsekvenser det har at være registreret i RKI eller Debitor Registret. Der er nemlig ingen fælles praksis på området, og hver enkelt virksomhed eller butik kan lægge deres helt egen kreditpolitik. Det eneste krav, der er for at tjekke en kunde i et skyldnerregister, er, at der indgår en kredit i kundeforholdet. Derfor vil man som dårlig betaler opleve, at visse teleselskaber gerne vil oprette et internetabonnement, selvom man står i RKI, mens andre ikke ønsker det.
