Det kan være en svær opgave for danske pensionsopsparere, der vil sørge for, at deres penge ikke går til virksomheder i våbenindustrien, der for eksempel producerer kampdroner.
Kim Valentin, investeringsrådgiver og administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg, oplever, at der er en spirende bevidsthed om etisk forsvarlige investeringer blandt private pensionsopsparere.



























