Ægteskab kan koste ledige 175.000 kr om året

Følgeskab. Et ugift par med lav løn og uden børn kan få 8.100 kr mere i kontanthjælp om måneden end et tilsvarende gift. Et højtlønnet ugift par med to børn får 14.582 kroner mere ind på kontoen end et gift.
Følgeskab. Et ugift par med lav løn og uden børn kan få 8.100 kr mere i kontanthjælp om måneden end et tilsvarende gift. Et højtlønnet ugift par med to børn får 14.582 kroner mere ind på kontoen end et gift.
Lyt til artiklen

Kast dig ikke ned på knæ med ring og røde roser. Det er det bedste økonomiske råd, hvis du eller kæresten står på kanten af dagpengegrænsen. Et bryllup kommer til at koste jer en formue. Ikke bare for ringe, kjole og fest, men for mulighederne for at få kontanthjælp. Det skriver Avisen.dk. Især højtlønnede par skal undgå ægteskab. Ryger den ene på kontanthjælp, får de op mod 23.000 kroner mindre om måneden i kontanthjælp, hvis de er gift. Det viser beregninger, som Københavns Kommune har foretaget for Avisen.dk på fire fiktive familiers økonomi, hvor de har det til fælles, at den ene part i forholdet står uden indtægt og derfor søger kontanthjælp.

Sjælndent at blive skilt for kontanthjælp

Kontanthjælpssystemet skelner nemlig stift mellem gifte og ugifte. Ægtepar har pligt til at forsørge hinanden. Papirløst samlevende har ingen forpligtelser overfor partneren. For de 31 syge mennesker, der hver dag mister deres sygedagpenge og de 9-16.000 ledige, der 1. januar står uden dagpenge, kan ægteskab koste dem hus og hjem. Et ugift par med lav løn og uden børn kan få 8.100 kr mere i kontanthjælp om måneden end et tilsvarende gift. Et højtlønnet ugift par med to børn får 14.582 kroner mere ind på kontoen end et gift. LÆS OGSÅRekorden i SU-gæld er 650.000 kroner Oveni kan det højtlønnede ugifte par også høste 8-10.000 kroner mere om måneden i de første tre måneder som særlig støtte, hvis de sidder i en dyr bolig. Hannah Grünbaum er afdelingschef i Københavns Kommunes Ydelsesservice. Hun har hørt frustrerede trusler om skilsmisse på grund af reglerne om kontanthjælp og ægteskab. Alligevel har Københavns Kommune ikke mange sager med skilsmisser i forbindelse med kontanthjælp. »Det er sjældent vi ser nogen, der bliver skilt for at få kontanthjælp. Enten sker det ikke, eller også opfylder de kravet om ikke længere at være samboende ifølge folkeregistret«, siger Hannah Grünbaum til Avisen.dk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her