Direktør for Lejernes LO Hovedstaden, Claus Højte, vil ikke være ked af at se boligudlejningsselskabet Scandia Housings aktiviteter bliver overtaget af, hvad han kalder »et af de seriøse administrationsfirmaer«.
Meldingen kommer i kølvandet på, at det tidligere på ugen kom frem, at udlejningsselskabet angiveligt er i økonomiske vanskeligheder. Det har ikke været muligt at få bekræftet påstanden, der kommer fra en tidligere medarbejder, der udtalte sig anonymt til nyhedsbureauet Newspaq.




























