Arbejdsgivere låner af din pension, når krisen kradser

kredit. Firmaer i krise låner af deres medarbejderes pension. I 2011 lagde pensionsselskaberne 548 sager videre til Metal, og sidste år nåede antallet af pensionssager i forbundet op over 700.
kredit. Firmaer i krise låner af deres medarbejderes pension. I 2011 lagde pensionsselskaberne 548 sager videre til Metal, og sidste år nåede antallet af pensionssager i forbundet op over 700.
Lyt til artiklen

I hundredvis af økonomisk pressede arbejdsgivere bruger de ansattes pensionsbidrag som ekstra kassekredit og kriselån. En ny opgørelse fra fagforbundet Metal viser en stigning i antallet af sager, hvor arbejdsgivere undlader at indbetale den pension, der ellers er aftalt i overenskomsten for de ansatte. Kontakter fagforbund Pensionsselskaberne kontakter selv fagforbundene, når en arbejdsgiver har modtaget to rykkere uden at indbetale pensionen. I 2011 lagde pensionsselskaberne 548 sager videre til Metal, og sidste år nåede antallet af pensionssager i forbundet op over 700, fortæller faglig sekretær Kasper Palm: »Man skal huske, at når vi får sagerne ind, har arbejdsgiverne allerede fået to rykkere, så arbejdsgiveren ved udmærket, at han har et problem«. LÆS ARTIKELNye regler: Banker må ikke længere trække i din pension

»Vi kan faktisk ikke forklare denne stigning i antallet af pensionssager. Men det er jo stadig krisetider, og det kan nok være fristende for nogle arbejdsgivere at holde på pensionspengene i en periode, hvis der er lavvande i kassen. Vi ser endda sager, hvor arbejdsgiveren både beholder sit eget pensionsbidrag og medarbejderens, fordi der er knas med økonomien. Men det er simpelthen ikke i orden, og når alt kommer til alt er det jo en form for tyveri«, siger Kasper Palm. Han vurderer, at Metal bruger en fuldtidsansat medarbejder om året til at håndtere de mange sager om ubetalte pensionsbidrag. Manglende udbetaling af såvel pensioner som løn og feriepenge giver også fast arbejde til hovedorganisationen LO. Sidste år berammede LO godt 500 sager i det arbejdsretlige system på grund af arbejdsgiveres manglende betalinger, og de 175 sager handlede om manglende pensionsbidrag. Skærpet rykkerprocedure Ifølge LO’s statistik er antallet af løn- og pensionssager i det arbejdsretlige system faldet fra 2011 til 2012, men det forklarer LO først og fremmest med, at flere medlemsforbund nu selv håndterer pensionssager i samarbejde med arbejdsgiverne. Det gælder blandt andre CO-Industri, der organiserer langt hovedparten af alle danske lønmodtagere inden for industriområdet. I et samarbejde med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri bliver mange pensionssager løst, inden de når frem til Arbejdsretten. LÆS OGSÅTrods krise stiger pensionsformue

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her