Når regeringen i morgen præsenterer sin nye vækstpakke, puster den liv i boligjob-ordningen, som den ellers selv aflivede ved årsskiftet. En ordning, der er stort set identisk med den tidligere VK-regerings, vender tilbage i resten af 2013 og i 2014, erfarer DR Nyheder.
Borgerne vil altså som tidligere kunne få et skattefradrag til blandt andet forbedringer af boligen og hjemmeservice.






























