Hvornår har du sidst nærlæst brevene fra dit forsikringsselskab? Hvor ofte tjekker du ind på Skats hjemmeside for at justere din forskudsopgørelse?
Har du overvejet at investere din opsparing i aktier frem for at nøjes med bankens rente på halvanden procent? Tre milliarder retur til Skat
De fleste danskere glemmer at gå privatøkonomien efter i sømmene. I værste fald kan det have uoverskuelige økonomiske konsekvenser, som da Politiken 17. marts beskrev, hvordan masser af flekslånere ikke har justeret deres rentefradrag og skal betale over tre milliarder tilbage til Skat.
»Det er nemt, og det tager kun et øjeblik at gå privatøkonomien igennem. Men mange danskere gør det ikke. Resultatet er, at de har en privatøkonomi med en blind makker. De kan ikke kan stole på, at pengene på kontoen reelt er deres«, siger Ann Lehmann Erichsen, økonom fra Nordea.
Hun råder til, at alle tager mere aktivt stilling til privatøkonomien – også hvis man er i et forhold, hvor ens partner typisk har været det økonomiske orakel. En undersøgelse lavet af Synovate for Nordea har vist, at hos to ud af tre par med fællesøkonomi er det kun den ene i forholdet, der tager økonomisk ansvar. Og det bliver et problem, hvis en skilsmisse eller sygdom bliver aktuel. Nedenfor giver Ann Lehmann Erichsen sit bud på seks vigtige privatøkonomiske tjek. 1. Opdater din forskudsopgørelse hos Skat løbende




























