Økonomer advarer: 2013 bliver risikabelt for din pensionsopsparing

Lyt til artiklen

For mange vil det formentlig være en positiv overraskelse, at kriseåret 2012 var godt for deres pensionsopsparing. Lige så mange risikerer imidlertid, at 2013 bliver en slem forskrækkelse. Opturen for danskernes pensionspenge i det forgangne år har nemlig den indbyggede følgevirkning, at risikoen for tab forstørres i det nye år, advarer en af landets førende eksperter. LÆS OGSÅTrods krise stiger pensionsformue »Det var simpelthen svært at komme ud af 2012 med et minus i sine investeringer. Det skyldes blandt andet, at aktierne er steget så meget, at de nu udgør mere af den samlede investering«, siger privatøkonom Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg. I sit arbejde ser han eksempler på kunder, der begyndte året med halvdelen af opsparingen placeret i aktier og halvdelen i obligationer. Men på grund af aktiernes store stigninger udgør de nu 70 procent af, hvad der investeret i. LÆS OGSÅSkatterabat bliver dyrt for kunder i PFA Pension I det nye år kan aktier meget vel være det eneste, der giver afkast, efterhånden som renten på obligationerne falder. Det rykker ved investeringerne: »Man vil se, at vi og andre store selskaber vil erstatte statsobligationer med aktier, for nu er renten på obligationer nær nul«, siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica Pension. »Tidligere gav statspapirer en risikofri rente. Den er nu nede i nul, så nu har man i stedet en rentefri risiko ved at have dem. Det eneste, der kan ske, er jo, at renten stiger, og så får man et kurstab. Det eneste at gøre er at investere i aktier og virksomhedsobligationer, hvis man vil have et afkast. Det betyder helt klart, at investeringer er blevet meget mere usikkert«. Aktiehop bygger på forventninger For at forstå, hvordan aktierne kan stige i kriseår, skal man se på, hvordan aktieinvesteringer fungerer, forklarer Dorrit Vanglo, direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. »Aktier er et meget fremadskuende marked. I 2012 har investorerne købt aktier efter, hvad de forventer, at virksomhederne tjener i 2013, hvor der ventes at komme lidt mere gang i økonomien. Man kan sige, at aktiemarkederne på den måde tager lidt forskud på glæderne«, siger Dorrit Vanglo. Forventningen om fremgang for virksomhederne skyldes, at krisen på nogle områder kan være gavnlig for firmaernes indtjening. Nogle virksomheder bruger krisen til at skære i omkostningerne. Samtidig får de gavn af, at der ikke er pres på, for at lønnen til medarbejderne stiger.

LÆS OGSÅ Dyre pensionsselskaber giver mindst i afkast

»Det er en lidt kynisk betragtning, for den udvikling går jo ud over dem, som bliver fyret eller får en reallønsnedgang. Men for virksomhedernes indtjening kan det være rigtig godt, og det får aktiekurserne til at stige«, siger Dorrit Vanglo.

Aktieinvesteringer kan imidlertid være farlig vej, advarer Kim Valentin. Aktiernes stigninger står nemlig ikke mål med reelle forventninger om fremgang.

»Aktierne er ikke steget så meget i 2012, fordi krisen er ovre, eller fordi virksomhederne er begyndt at tjene en masse. Aktierne er primært steget, fordi obligationerne giver så ufattelig lidt i rente, og hvor skal man så ellers putte pengene hen end i obligationer? At aktierne stiger, kan meget vel være, fordi investorerne i ren desperation køber aktier for at få afkast af deres penge«, siger Kim Valentin.

En krise i Kina vil ikke være rar

Sådanne aktiestigninger er yderst sårbare over for skift i verdensøkonomien, vurderer privatøkonomen: »Hvis vi for eksempel får en krise i Kina, vil det slet, slet ikke være rart. Der taler man nu om et overophedet ejendomsmarked, og hvis det krakker, som det skete i Vesten for nogle år siden, får det en meget stor effekt på markederne«.

Hans råd er, at man hurtigt tager et grundigt kig på, om pensionspenge og andre investeringer står rigtigt placeret.

»Det her har skabt en situation, som ikke er den mest holdbare for mange privatpersoner. Har man fået meget store fortjenester i 2012, skal man bruge ekstra meget tid på at få en ny balance, så man ikke har en masse placeret i de samme aktier«, siger Kim Valentin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her