Den nye seniorordning, som netop er kommet ind i langt de fleste overenskomster på det private arbejdsmarked, og som betyder, at man kan bruge sine pensionsbidrag til at få fuld løn på nedsat tid, kan få store konsekvenser for pensionsopsparingen. Hvis en typisk 60-årig industriarbejder benytter den nye seniorordning i stedet for at gå på efterløn som 62-årig, ender han således med 100.000 kroner ekstra på pensionsopsparingen, fordi han får den såkaldte efterlønspræmie. Kan spare meget mere op Men hvis industriarbejderen vælger seniorordningen frem for at arbejde på fuld tid i de sidste fem år inden pensionen, går han glip af knap 130.000 kroner på den samlede pensionsopsparing, fordi han ikke indbetaler pension i de sidste fem år. Det viser beregninger, som Industriens Pension har fået lavet for DR Nyheder. »Tallene illustrerer udmærket, at man kan spare flere hundrede tusinde kroner mere op. Så det er ikke uvæsentlige beløb«, siger Jørgen Svendsen, der er pensionsekspert hos Sejer & Svendsen, til DR Nyheder.
LÆS OGSÅ Nye pensionsregler gør det usikkert, hvornår du kan få dine penge Alt i alt mener Jørgen Svendsen, at seniorordningen er en god opfindelse, netop fordi den lægger sig midt imellem efterløn og fuldtidsarbejde frem til pensionsalderen. »Det er en god overgangsmodel, hvor man stadig har mulighed for at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Jeg tror mange vil benytte sig af den«, siger pensionsekspert Jørgen Svendsen til DR Nyheder.

Kan finansiere 10 procent

I fagforeningen Dansk Metal erkender formanden, at 130.000 kroner er meget at gå glip af, hvis man i stedet kunne have klaret at arbejde fuld tid i de sidste fem år inden pensionen. Men det er ikke dem, der vil bruge ordningen, mener han. »De, der vælger seniorordningen, gør det fordi deres helbred er slidt ned. De kan ikke klare fuld tid«, siger formand Thorkild E. Jensen fra Dansk Metal, der som hovedforhandler på industriområdet er en af arkitekterne bag den nye seniorordning. LÆS OGSÅDin pension udhuler efterlønnen Derfor mener Metal-formanden, at den nye seniorordning også vil gavne samfundsøkonomien. »Jeg tror helt klart, at det her udvider arbejdsudbuddet. Mange af dem, der går på efterløn, vil få samtalen om at blive og gå lidt ned i tid. Det er helt sikkert, at det vil holde på langt flere«, siger Thorkild E. Jensen til DR Nyheder. Seniorordningen går ud på, at medarbejderen i de sidste fem år før pensionsalderen kan gå ned i tid, men samtidig få udbetalt fuldtidsløn. Den kortere arbejdstid finansieres ved, at medarbejderen i de fem år ikke indbetaler til pension. LÆS OGSÅForbrugsfesten for efterlønspengene er aflyst Pensionsbidragene kan finansiere omkring 10 procent nedsat arbejdstid. Dertil kommer fem årlige feriefridage, som medarbejderen også kan veksle til generelt nedsat arbejdstid i seniorordningen. Endelig kan den såkaldte Fritvalgsordning også bruges i seniorordningen. Seniorordningen bliver først en mulighed, når lønmodtagerne har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked.