En villalejlighed kan være en billig vej til hus og have på en central beliggenhed. Men delehuset stiller samtidig store krav til både de juridiske og menneskelige egenskaber.
Naboen fylder soveværelset med os fra grillen. Røgen ødelægger facaden, men den skyldige vil ikke betale for malingen. Samtidig betaler din 'sambo' sin del af ejendomsskatten, og du ender med at hæfte for det.
Uden nærlæsning ender det galt
Det kan ende grueligt galt, hvis man som kommende villalejlighedsejer ikke forbereder sig ved at udforme retningslinjer for både de sociale og de økonomiske forpligtigelser, når der er flere ejere af en villa.
Sådan lyder advarslen fra formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen.




























