De står ikke og tilbyder Hus Forbi til 20 kroner foran supermarkedet, men mange studerende befinder sig i en sammenlignelig boligsituation som hjemløse.
1 procent har således ingen permanent adresse, mens 3 procent bor i en fremlejet bolig med en usikker fremtid. Det viser en undersøgelse blandt 490 studerende mellem 18 og 29 år, som TNS Gallup har lavet for Nordea.
»Det kommer bag på mig, at der er så stor en gruppe af de facto hjemløse blandt de studerende«, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Tallet kan være sat for lavt
Hun frygter, at nogle studerende vil miste modet på at læse og droppe ud på grund af de vanskelige kår:
»4 procent har enten ikke en permanent adresse eller kan ikke selv bestemme, hvor længe de vil blive boende, og er derfor henvist til andres nåde. Som samfund vil vi gerne have, at unge tager en uddannelse, men man skal jo have tag over hovedet for at uddanne sig, og der er ikke noget ret stort boligmarked for de studerende«. LÆS OGSÅUng og på SU: Sådan får du pengene til at række
Overfører man undersøgelsesresultatet til alle, der ifølge Danmarks Statistik læser på en videregående uddannelse, og tager højde for den statistiske usikkerhed, svarer det til, at der er 95 procent sandsynlighed for, at mellem 6.000 og 16.000 unge er i bolignød.
Ann Lehmann Erichsen påpeger, at undersøgelsen end ikke omfatter de 60.000 unge, der i denne uge påbegynder studietilværelsen. De må formodes i endnu højere grad at være i en usikker boligsituation, siger hun, og derfor kan antallet af »de facto hjemløse« endda være lavt sat.
»Vi har valgt at undersøge dette område, fordi der i Sverige er megen debat om studerendes boligsituation. Det interessante er, at problemet ser ud til at være dobbelt så stort i Danmark, men det er ikke noget, vi debatterer«, siger Ann Lehmann Erichsen. Hun henviser til, at Nordeas og Gallups aktuelle undersøgelse i Sverige viser, at blot 2 procent af de studerende befinder sig i tilsvarende bolignød.
De danske studerende betaler i snit 3.092 kroner i husleje; hver femte bliver opkrævet mellem 3.500 og 5.000 kroner i boligydelse. Til sammenligning er SU-taksten for udeboende i 2012 på 5.662 kroner før skat. LÆS OGSÅStuderende lever i fattigdom
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder uddannelsesøkonom Mie Dalskov Pihl det misvisende at tale om »fattige studerende« i bolignød. Hun påpeger, at de 4 procent lige så vel bare kan være på et særligt stadie i deres studieliv:
»Årsagen til, at de ikke har en fast bolig, kan være, at de har flyttet studieby, at de lige er kommet hjem fra et udlandsophold eller er gået fra kæresten. Der kan være nogle brud i folks liv, der skaber denne situation, og det er altså ikke nødvendigvis farligt at bo i en fremlejet bolig«, siger Mie Dalskov Pihl. Krisen får folk til at uddanne sig
Uddannelsesøkonomen frygter ingenlunde, at studerende dropper ud på grund af et gennemsnitligt rådighedsbeløb på 2.118 kroner om måneden:
»Droppe ud til hvad? Ledigheden blandt ufaglærte er meget højere end for nyuddannede akademikere. Det gode ved krisen er, at den får folk til at tage en uddannelse, fordi de ufaglærte job ikke længere hænger på træerne. Derfor kan det betale sig at bide i det sure æble nogle få år som studerende«.
Ifølge Nordeas undersøgelse bor 18 procent af de studerende i en kollegiebolig. Studenterrådet ved Københavns Universitet oplyser, at der lige nu står 9.000 unge på venteliste til kollegierne i Danmarks største studieby. LÆS OGSÅStuderende: Derfor tager vi SU-lån
I Danske Studerendes Fællesråd mener formand Torben Holm, at det er på høje tid, at de studerendes boligproblemer kommer på dagsordenen:
»I den bedste af alle verdener skulle man bygge flere ungdoms- og studieboliger. Helle Thorning foreslog sidste år, at kommuner skulle sælge byggegrunde under markedspris til almennyttige formål for at stimulere private investeringer til eksempelvis kollegiebyggerier, men det har vi ikke set noget til siden«.
Tidligere på sommeren bragte Politiken en artikelserie om forholdet mellem generationerne.
Her fortalte Per Christiansen fra Københavns Kommune om de mange gevinster ved at have konverteret 240 tomme ældreboliger til ungdomsboliger.
»De unge sætter stor pris på at bo i en ordentlig lejlighed, de kan betale. Og de ældre er glade for den tryghed og praktiske hjælp med eksempelvis at bære varer, som de unge kan bidrage med«, sagde Per Christiansen, der er leder af boligsekretariatet i Københavns Kommune.
Den slags nytænkning efterlyser Danske Studerendes Fællesråd meget mere af.
»Der er masser, man kan gøre ved problemet. Det er sådan i øjeblikket, at hvis en udlejer renoverer bare en lille smule i et kollegiebyggeri, kan han sætte huslejen op; det kunne man også begrænse adgangen til at gøre. Jeg er ked af at måtte byde alle nye studerende velkommen med et boligproblem, og der er ikke nogen som helst grund til at tro, at problemet bliver mindre. Derfor skal der gøres noget«, siger formand Torben Holm.
I alt er 60.537 studerende optaget på en videregående uddannelse i år. Det er 6 procent flere end i 2011, der også var et rekordår.
------------------
