En gæld på 870.000 kroner er det uoverskueligt store beløb, Morten Heyde står tilbage med efter to horrible huskøb.
»Det er fint med mig, at bankerne gøres til syndebuk for finanskrisen, for de er blevet begunstiget med fem bankpakker, så det er nok meget fint, at det er dem, der skal stå til ansvar«, lyder det iskoldt fra Morten Heyde. Han har ikke meget tilovers for bankerne, efter at han flere gange har modtaget, hvad han beskriver som uprofessionel og uetisk rådgivning af sin bank, Nordea.




























