Umiddelbart ser det ud til, at gældsramte danskere har en let udvej: De kan blot betale gælden af med den store formue, de tilsyneladende har ved siden af gælden.
Mens danskerne har den højeste privatgæld blandt udviklede lande, har de nemlig også så stor formue på blandt andet deres pensionsopsparinger, at den alt i alt mere end opvejer deres samlede gæld.




























