»Jeg vil ikke hænges ud som boligsvindler«

Lyt til artiklen

Mange læsere, som har erfaringer med at leje deres bolig ud, har henvendt sig til Politiken, efter at Politiken i går satte fokus på problemer i lejemarkedet.

Vi bringer et udpluk: »Det er da for vildt, at folk, der ikke kan sælge deres lejligheder og bliver tvunget til at leje ud, ikke engang kan få dækket halvdelen af deres udgifter med den lovlige leje. Mange udlejere er ikke ude på at snyde, men sidder tværtimod i en rigtig dårlig situation med flere boliger, forsaget af enten familieforøgelse, skilsmisse eller anden ulykke eller lykke. Jeres artikler har i dagens løb rejst store diskussioner på kontoret, eftersom vi har en del udlejere iblandt os«. Mads B., KøbenhavnDet er uretfærdigt
»Når man, som jeg, ønsker at udleje sin ejerbolig, skal man ifølge gældende lovgivning acceptere et voldsomt økonomisk tab, fordi prisniveauet for leje er statisk frem for at være reguleret af markedsøkonomien. Jeg finder det meget stødende, at jeg skal kaldes for en boligsvindler, hvis jeg ønsker at udleje min lejlighed til det samme, som den koster mig. Og jeg finder det endnu mere uretfærdigt, at når der er så mange, som gerne vil betale lejen, at nogen så kan ’snyde’ sig til en lav leje ved at acceptere lejeaftalen og bagefter klage over den for at sætte sig selv bedst«. Matias Funder Hansen »Undertegnede har i cirka 15 år udlejet en stuelejlighed på 100 kvadratmeter til erhverv og bolig med lille have. Det gør jeg ikke mere. Det er slut, fordi den sidste, der flyttede ind i 2006, en måned efter indflytning klagede til Huslejenævnet over huslejen på 7.000 kr. Huslejen blev nedsat til 3.500 kroner om måneden af Huslejenævnet. Lejeangivelserne tilgodeser ensidigt lejere, selvom der er et skrigende behov for lejeboliger«. Ole L., HellerupTvunget til at leje ud
»Jeg er selv udlejer, da jeg er tvunget til det, som mange andre udlejere er det, da det er svært overhovedet at få solgt noget i øjeblikket. Det er ærgerligt, at nogen udnytter det så groft og synd for de lejere, der bliver udnyttet, men så er vi altså også nogle udlejere, der bare prøver at overleve det bolighelvede, mange boligejere er endt i. Vi er mange boligejere, der har flere tusinde kroner i udgifter om måneden ved at leje ud og ville ofte ønske, at vi selv var lejere. Jeg vil fremover overveje, om det overhovedet kan betale sig at leje ud og hjælpe andre med tag over hovedet, når jeg har udgifter for over 4.000 kroner om måneden ved at leje ud«. Mia S.T. »Jeg er selv teknisk insolvent og er blevet overrasket over, hvor svært det er at sikre sig, at man udlejer lovligt og til en passende husleje, også selv om man er vant til at beskæftige sig med økonomiske og juridiske problemstillinger. Først og fremmest er det ikke muligt at få oplyst, hvilken husleje som ville være passende. Huslejenævnet kan ikke kontaktes af en potentiel udlejer, hvorimod lejer har adgang til uden omkostninger at klage over huslejen, hvorefter Huslejenævnet går ind og fastsætter, hvad det skønner er en passende leje for den pågældende bolig. Det virker, som om ingen og slet ikke den ansvarlige offentlige myndighed er interesseret i at gøre det nemt for private at leje ud uden at overtræde lovgivningen eller pådrage sig risikoen for, at udlejningen gøres permanent«. N.B., Kongens Lyngby

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her