Boligpriserne i hovedstaden havde mest fart på under opturen, men resten af Sjælland blev hårdere ramt af nedturen bagefter.
Boligkrisens ofre bor især i Syd- og Vestsjælland, viser en ny stor undersøgelse fra Syddansk Universitet, som baserer sig på registerdata fra over 75 procent af alle boligejere i Danmark. Her skylder mere end hver sjette boligejer mere i sin bolig, end den kan sælges for – og er dermed det, der kaldes teknisk insolvent.




























